Chokolade brud med ristede mandler og gojibær

Holder du af den mørke chokolade, men finder den lidt kedelig og ensartet i længden – så er her et lille pif.
Chokolade brud har uanede muligheder for variation, og man behøver ikke Blomsterberg kendskaber i køkkenet for at være med.

Du skal bruge følgende:
– 2 plader mørk chokolade
– 50 g økologiske mandler
– 50 g gojibær

Du gør følgende:
– smelt chokoladen i et vandbad
– hak mandlerne og rist dem på en tør pande
– fordel den på et stort stykke bagepapir – gerne med en bageplade eller bakke under
– fordel den i et jævnt lag med en dejskraber eller lig.
– hak gojibær
– fordel gojibær og ristede mandler ud over chokoladen
– stil det på køl eller et køligt sted
– når chokoladen har sat sig – bræk da pladen op til passende stykker

God fornøjelse og velbekomme