Var Bodil den eneste storm i dit liv dette år?

En gang i mellem udsættes vi alle også for storm i vores liv. Nogle gange kommer stormen fra en klar himmel, men oftest udsendes der… også stormvarsler.

Det er bare ikke så tit, vi opdager dem. Det er ikke så tit, vi lytter. Og derfor virker det som om stormen i sindet kommer fra blå himmel. Og vi bliver chokerede. Overraskede. Mens vi lamslåede ser til, hvordan stormen hiver og flår i os.

Men. Hvis vi lærer at lytte indad. Lærer at opfange alle de små signaler og fornemmelser. Så vil vi også opdage, hvis en storm er ved at dannes. Og vi kan måske endda blive så gode til at lytte, at stormen opgiver ævred og simpelthen trækker helt forbi os. Eller, vi – når den kommer – er så forberedte, så vi gør ligesom, vi gør i dag. Trækker indendøre. Godt forberedt. Og sidder lige så stille og venter indtil denne storm igen er trukket over.

Sagt med et kærligt smil på læben… vi har alle sammen vores helt egen, indre Peter Tanev. Lad os lære at lytte til, hvad han siger til os.